Omtale
Hvis du har vundet en stor Eurojackpot-gevinst, vil du måske stå overfor en af de vanskeligste beslutninger i livet – vil du acceptere omtalen og have dit navn offentliggjort i medier over hele kontinentet, eller vil du vælge at forblive anonym? Der er fordele og ulemper ved begge valg, så du skal tænke grundigt over din beslutning.
De fleste vindere af de største Eurojackpot-gevinster har valgt at forblive anonyme. Det gælder også den spiller, som vandt rekordgevinsten på 90 millioner EUR den 15. maj 2015. Den tjekkiske lotteriudbyder, Sazka, ville kun røbe, at vinderen af Eurojackpots største gevinst var en midaldrende mand, som havde købt sin kupon i byen Pardubice.
Ligeledes valgte både den tyske mand fra delstaten Nordrhein-Westfalen, som vandt 76,8 millioner EUR den 25. marts 2016, og den finske vinder fra Espoo, som vandt 61,1 millioner EUR den 12. september 2014, at forblive anonyme. En tysk håndværker, som vandt jackpotten den 5. december 2014 og indkasserede en gevinst på 58,6 millioner EUR, gik skridtet videre og valgte at fortsætte med at gå på arbejde, så hans kollegaer ikke fattede mistanke til, at han lige var blevet multimillionær.
Hvorfor vælge at forblive anonym, efter man har vundet i lotteriet?
Mange vindere bestemmer sig for at forblive anonyme, efter de har vundet en stor lotterigevinst, fordi de ønsker at beskytte deres eget og deres families privatliv. De bekymrer sig om, at de måske bliver genstand for uønsket bevågenhed fra medier og offentligheden, hvis de står frem og fortæller om deres store gevinst.
En anden bekymring er, hvordan resten af familien og vennerne vil reagere. Der kan komme uoverensstemmelser over fordelingen af gevinsten, som kan føre til bitterhed og anspændte forhold. Vinderne føler måske, at de ved ikke at afsløre sig som vinder af en så stor gevinst, at de tager foranstaltninger til at beskytte deres egen og deres nærmestes nuværende livskvalitet.
Hvorfor vælge at offentliggøre, at man har vundet i lotteriet?
Hvis du vinder en stor Eurojackpot-gevinst, vil du måske vælge at få al omtalen overstået i én pressekonference, som bliver organiseret og styret af dit lands lotteriudbyder. Du møder pressen på dine betingelser og kan fortælle din side af hændelsen uden at skulle bekymre sig om, at én sælger deres historie om dig først. Det er svært at skjule, at man har vundet en jackpot, og måske bliver du alligevel nødt til at offentliggøre det, hvis et familiemedlem eller en ven kommer til at røbe, at du var vinderen. Nogle vil måske nyde deres øjeblik i rampelyset, imens de holder en kæmpe check op foran alle kameraerne.
I nogle tilfælde kan man ikke undgå, at det at have vundet i et lotteri slipper ud i offentligheden – særligt når det drejer sig om en ekstra stor sum penge. Tag fx den norske jackpot-vinder Yngvar Borgersen. Den 3. maj 2015 vandt Yngvar en jackpot på 13,48 millioner EUR – et beløb, der gjorde ham i stand til at købe aktier i en lovende ung fodboldspiller. Dette træk gjorde hans gamle hold, Odd Grenland, i stand til at beholde spilleren, og det gjorde den nybagte multimillionær øjeblikkelig berømt. Disse valg ville ikke kunne være blevet truffet i ubemærkethed, hvis han havde valgt at forblive anonym; offentligheden ville let kunne forlange at få identiteten på velgøreren at vide pga. reglerne om gennemsigtighed for sportsforeninger. Dermed var Borgersons valg om at offentliggøre sin gevinst et fornuftigt valg.
Valget er dit
Hvis du skulle være så heldig at vinde en livsforandrende Eurojackpot-gevinst, så skal du sørge for at tage dig tid til at nøje overveje dine muligheder, før du beslutter, om du vil offentliggøre det eller ej. Lotteriudbyderen i dit land vil som regel være behjælpelig med råd og vejledning om, hvad du bør gøre, afhængigt af dine personlige omstændigheder. Du skal bare huske – du har resten af livet til at nyde din gevinst!